D. 22. januar 2022.
Jeg har længe ønsket at tage mig tid til at gå en tur over Storstrømsbroen. Inden man ser sig om kan det jo være slut med at kunne få denne oplevelse, når broen rives ned om få år.
Det var dette sceneri der var medvirkende til at lokke mig ud på broen. Jeg var lidt tidligere kørt over broen i bil og kunne observere at vandet i havnebassinet var helt roligt, hvilket gav et perfekt spejlbillede af de hvide tanke i vandet. Men da jeg fik mulighed for at returnere med kameraet var vinden frisket lidt op og der var opstået krusninger på vandet, så jeg måtte nøjes med dette billede med det knapt så skarpe spejlbillede.
Jeg valgte at gå hele vejen over broen og tilbage igen og jeg nåede at tage 651 billeder. Jeg viser et udpluk i galleriet herunder.
Comments