Lørdag d. 2. juni 2018.
Det var en stille og rolig lørdag aften. Vejret var rigtigt fint og der var ingen vind. Jeg kan godt lide at tage billeder ved kysten når det er vindstille og vandet er spejlblankt.
Så jeg måtte jo udnytte muligheden denne lørdag aften til at komme ud og få taget nogle billeder.
Jeg besluttede mig for at tage til Orenæs som ligger på Falster lige vest for Orehoved. Orenæs er et lille skovdækket næs der stikker ud i vandet i nordvestlig retning.
Ved spidsen af næsset ligger der et stenkast ude i vandet en lille ø, som hedder Dyrefod.
Jeg har tit kunnet kigge over på denne ø fra Masnedø men jeg havde aldrig været tæt på øen, så det blev aftenens mål at komme ud på spidsen af Orenæs for at se Dyrefod på nærmere hold.
Ved indgangen til skoven på Orenæs er der en lille parkeringsplads, hvor man kan parkere bilen og så kan man gå den sidste kilometers penge ud til spidsen af næsset. Det er forbudt at køre i skoven.
Inden jeg gik ind i skoven kunne jeg få dette billede af Storstrømsbroen fra en lidt utraditionel vinkel.
Da jeg nærmede mig skovstiens afslutning ved spidsen af næsset kunne jeg fornemme at det var et var et lidt særligt sted jeg var kommet til. Den lavtstående sol som var på vej ned lige ret uden for næsset lagde et helt særligt lys ind imellem træerne.
Nogle gange er man så heldig at man kommer til et sted på det helt rigtige tidspunkt. Det må siges at være tilfældet denne lørdag aften for mit vedkommende på Orenæs. Solen stod helt perfekt. Der var ikke en vind der rørte sig og vandet var helt roligt. Det var samtidig ekstraordinært lavvande og det meget lave vand hvor man kunne se tangtotterne stikke op gav noget helt særligt.
Her for enden af Orenæs åbenbarede den pudsige lille ø Dyrefod sig.
Det er en aflang lille ø, med et plateau ca 1,5 til 2 meter over havets overflade. Der er en lille kystskrænt hele vejen rundt og der er ligeledes en stenet strandbred hele vejen rundt.
Øen er alvorlig udsat for erosion og den er knækket over på midten, som det anes på billedet herover. Spørgsmålet er hvor lang tid øen får lov at overleve inden den bliver brudt ned af vejr og vind.
På plateauet står resterne af nogle afpillede træer. Der holder en skarvkoloni til på øen og det er nok gået ud over træerne.
Når man går rundt om spidsen på næsset kan man fint kig ned til Storstrømsbroen. Det er dog lidt småt at få øje på her på billedet.
Bedst som jeg gik og tog billeder kom der pludselig en lille båd sejlende. Man skulle næsten tro det var aftalt.
Der kom også en flok gæs flyvende forbi.
Tangen der har sat sig fast på grenene der stikker ud over strandbredden, minder om at vejret også kan vise tænder ved spidsen af Orenæs.
Så gik solen ned og jeg pakkede mig sammen og gik tilbage til bilen for at køre hjem.
Alle billederne fra min tur kan ses i galleriet herunder
Comments